Bøger / skønlitteratur til børn

Tegnmagerskens hænder


Beskrivelse


Tegneserie. Under sin søgen efter nyt land bliver elverkongen Ilder syg og taget til fange af mennesker. Samtidig bliver hans kone klar over, at han er i fare, og drager ud for at hjælpe ham.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Merete Egholm Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Fra bind 7, hvor synsvinklen var bundet til Ilder og Tyde, skiftes her til Ilders hustru (sådan bør hun betegnes i denne seriel. Iæetah bebrejdes af de andre elverkvinder, at hun ikke er fulgtmed Ilder. Han kunne have brug for hende. Og det har han. Han tages til fange af mennesker, ganske vist rare, men de brændemærker hans ulv. Da Tyde kommer til for at befri Ilder, er Ildertaknemmelig overfor menneskene -rent elverforrædderi. Men de viser ham en hule med nogle mystiske tegn - spor af andre elvere. Ilders søn bliver via Savah kaldet og nu må Leetah afsted. Hæftet kanikke stå alene - handlingen er for snævert forbundet med de foregående. Tegningerne er stadig flotte, professionelle med fine side- og billedopbygninger, men meget kulørte. Lige så kulørte sompersonkarakteristikken og kønsrollerne, og helhedsindtrykket bliver en noget ligegyldig tegneserie, der kan selvlæses fra 6. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Vera Jensen

d. 18. dec. 2018

Elverkongen Ilder og vennen Tyde er kommet langt hjemmefra i deres søgen efter en anden elverstamme. Ilder bliver angrebet af en alvorlig febersygdom. I febervildelse tumler han gennem skovenog ender hos nogle venlige mennesker, der tager sig af ham. Hjemme i elverfolkets landsby har Ilders kone og børn fået varsel om, at Ilder er i fare, og de drager nu afsted for at finde og advareham. Serien er en lang og fortløbende fortælling, og albummet forudsætter da også, at man har kendskab til de tidligere. Handlingen er banal og langtrukken. Replikkerne er opstyltede og fyldt medklicheer. Personskildringen er lidet overbevisende, og elverne i denne serie har ikke meget at gøre med de forestillinger, man har om elvere fra folkeviser og folkesagn. Stregen er præget afprofessionel rutine, men figurerne er ret udtryksløse med stiliserede dukkeansigter. Tegneren benytter sig en del af varierede billedfel-ter og filmisk klippeteknik for at skabe dynamik ibilledforløbet, men det lykkes ikkerigtigt. Historien dvæler ved for mange uvæsentlige ting. Farvelægningen er derimod god. Alt i alt er det et temmelig uinteressant album. Det henvender sig tilde 9-13-årige.