"På scenen i historiske Carnegie Hall, selvakkompagneret på skiftevis guitar og klaver, er der skåret helt ind til benet, så den ellers så flyvske Adams holdes i stramme tøjler, og det får på fornem vis sangene til at fremstå krystalklare. Ud af et utal af plader at trække fra er kun tre repræsenteret. Heldigvis er det en stærk treenighed bestående af solodebuten Heartbreaker, opfølgeren Gold samt sidste års selvbetitlede udspil".