Bøger / faglitteratur til børn

Terrariedyr : eksotiske, spændende, hemmelighedsfulde


Beskrivelse


Om hvordan terrariedyr lever og forplanter sig i naturen. Om valg af det rigtige dyr, om fodring og pasning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Søren Møller

2008

Det fremgår ikke direkte, men mange af bogens formuleringer og layout tyder på, at den mest er rettet til børn, men voksne kan også læse den.

Titlen kunne tyde på, at her er en gennemgang af en række terrarieegnede dyrearter, men bogen omhandler terrariehobbyen i bred forstand med indretning af forskellige typer terrarier, anskaffelse af dyr, fodring, opdræt og lovgivning om dyrehold samt beskrivelse af 21 udvalgte arter af padder, krybdyr og leddyr. Til sidst er der et arts- og emneregister, litteraturliste, henvisninger til hjemmesider og lovstof. Illustreret med mange udmærkede farvefotos. Bogen spænder vidt ved på den ene side i mange passager at tale til børn som brugere, og på den anden side ved at den på forholdvis få sider forsøger at dække over et meget stort stofområde. Derfor beskrives mange ting ret summarisk. Sproget er omstændeligt enten fra den tyske grundtekst eller oversættelsen.

Forfatteren har før skrevet Terrariet : en grundbog, 2007, mest for voksne. For børn findes flere rent børnerettede bøger bl.a. Mit kæledyr er et krybdyr, 2007. For voksne findes meget mere detaljerede anvisninger fx i Davies: Hold krybdyr og padder uden problemer, 1998.

Bogen er i mange sprog- og layout-passager rettet mod børn som læsere, men omstændeligheden i sproget, og forsøget på at spænde over et meget stort stof på så få sider, kan tilsammen gøre, at det ikke er sikkert, at det altid vil være rart at være krybdyr i de børns terrarium, som evt. kun henter deres viden i denne bog.