Bøger / faglitteratur / interviews

The American dream - og otte danskere, der tør leve drømmen ud


Beskrivelse


Interviews med otte danskere, der alle har udlevet den amerikanske drøm og fået succes i USA: Balletmester Peter Martins, trommeslager Lars Ulrich, it-iværksætter Lars Dalgaard, skønhedsekspert Ole Henriksen, headhunter Dan Meilager, rengøringsboss Henrik Slipsager og ægteparret bag Skagen Designs, Henrik og Charlotte Jorst.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. nov. 2005

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 28. nov. 2005

8 forskellige danskere, der rejste til "the promised land" for at udnytte deres fulde potentiale og leve den amerikanske drøm ud, fortæller deres trods alt meget forskellige historier og syn på den amerikanske drøm. Her er den succesrige langbenede blonde Charlotte Jorst fra Skagen Design, der sammen med sin mand og partner starter et firma med design-ure, og som med stor fornøjelse og selvfølgelighed, ikke mindst i firmastarten, benytter sin kvindelists A-B-C og opnår bevidste fordele iklædt kort nederdel og skarpslebent snakketøj. Som hun siger: "Jeg synes det er skønt at være kvinde. Og det er skidesjovt at være kvinde i forretningsverdenen". Der er Lars Dahlgaard som mod alle ods trodser it-boblens brist og med stor succes skaber it-virksomheden Succesfactors i Silicon Valley og der er Lars Ulrich fra Metallica som opfordrer til at "abonnére på øjeblikket" og formaner andre danske kunstnere om ikke at give køb på deres unikke danskhed i jagten på den amerikanske drøm. En fjerde dansker med succes i USA er Ole Henriksen, der fortæller om at være "first mover og fræk nok". Foruden de 8 livshistorier fra danskere med held i USA har bogen afsnit om den amerikanske drøms forudsætninger, herunder den nuværende regerings drøm om en erhvervsmæssig dansk drøm som pendant til den amerikanske. Der er helt klart et publikum til bøger om folk med succes.


Jyllands-posten

d. 25. jan. 2006

af

af

Henrik Ørholst

d. 25. jan. 2006