Bøger / faglitteratur / billedværker

The Brazil series


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Gengivelser af Bob Dylans (f. 1941) malerier og tegninger med primært landlige motiver fra Brasilien inspireret af den amerikanske fortællende tradition. I tekster introduceres Bob Dylan som billedkunstner, og hans billedværker sammenholdes med hans sangunivers.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. okt. 2010

af

af

Sanne Caft

d. 19. okt. 2010

Musikikonet Bob Dylan forsøger sig her som maler. Bogen vil primært tiltrække dem, der interesserer sig for Dylan pga. hans musikalske virke.

Udstillingens 40 malerier er nye. Motivkredsen er fra Brasilien med altmodische landarbejdere og natklubsangerinder. Et næsten enig avisanmelderkorps udtrykker forbehold overfor Dylans formåen som maler. Bogens artikler er mere positive og kan læses med og uden forudsætninger for Dylans univers. I "Over grænsen" sammenkæder kunsthistoriker John Elderfield sangenes og maleriernes universer, mens mag.art. og udstillingsansvarlig Kasper Monrad introducerer og tematiserer udstillingen. Bogens fokus er fotografiske gengivelser af malerierne på højreopslaget. Venstreopslaget er titel + format. Nogle malerier er gentaget i beskåret forstørrelse på det efterfølgende dobbeltopslag. Motiverne er primært landlige. Stil og tone er tydeligt inspireret af den amerikanske fortællende tradition. Forsidens motiv viser tydeligt Dylans stil.

Bogen handler mere om maleren Dylan end ikonet, hvilket er det rigtige fokus for et udstillingskatalog.

En blanding af intellektuel coffee table book og kunstnerisk bladrebog for dem, der enten har eller har ønsket de havde set udstillingen, der løber til januar 2011. Et udstillingskatalog skal give baggrundsviden, være inspirerende og have glimrende gengivelser af værkerne, så man kan gense og genopdage dem. Begge dele formår denne bog, dog med hovedvægt på værkgengivelsen.