Film / fiktion / drama

The deep blue sea


Beskrivelse


I efterkrigstidens London vælger den unge Hester at forlade det trygge, men kærlighedsløse ægteskab med advokaten William, til fordel for en hed affære med den romantiske, men ansvarsløse tidligere RAF-pilot Freddie, en beslutning der ikke er uden omkostninger.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. dec. 2012

af

af

Frans Rasmussen

d. 13. dec. 2012

Gribende kærlighedsdrama, der præcist viser stemninger fra efterkrigstidens London og en kvindes dilemmaer mellem fornuft og følelser. Fra 15 år.

London i begyndelsen af 1950erne. Den unge kvinde Hester har ikke fundet lykken hos sin ældre mand, advokaten William og kaster sig i stedet i armene på den unge charmerende, men uansvarlige, tidligere RAF-pilot Freddie. Historien udspiller sig gennem et døgn omkring et år efter hun har forladt sin mand. Forholdet til Freddie, der er mærket af krigen, går også i opløsning. Hun forsøger selvmord, og i flash backs vises deres romantiske, men sårbare forhold og relationen til den stabile, men svage William.

Terence Davies har gjort Terence Rattigans roman fra 1952, der tidligere har været filmatiseret af Anatole Litvak i 1955 med Vivian Leigh i hovedrollen, til sin helt egen, hvor temaer som ensomhed og fortvivlelse står centralt og kendes fra hans tidligere film som Munterhedens hus. Som sørgmodigt kærlighedsdrama har filmen oplagte lighedspunkter med David Leans Det korte møde.

Filmen fungerer fremragende på flere planer. Den viser et billede af et mørkt England fuld af sår efter krigen og et portræt af en kvinde, der mod tidens forventninger har modet til at risikere alt for sin lidenskab og må betale prisen. På en enestående måde formår instruktøren filmisk frem for gennem dialog med billedkompositioner, musik, farver og kameraets søgende bevægelser at nå ind til en forståelse af særligt hovedpersonens indre liv.


Jyllands-posten

d. 20. sep. 2012

af

af

Johs. H. Christensen

d. 20. sep. 2012


Berlingske tidende

d. 20. sep. 2012

af

af

Louise Kidde Sauntved

d. 20. sep. 2012


Information

d. 20. sep. 2012

af

af

Jonas Varsted Kirkegaard

d. 20. sep. 2012


Filmmagasinet Ekko

Nr. 58 (2012)

af

af

Geoff Andrew

Nr. 58 (2012)