Film / nonfiktion

The kamikazes


Beskrivelse


Den 2. verdenskrig. Da de amerikanske styrker begyndte at generobre Filippinerne i efteråret 1944, stod de overfor et nyt frygteligt våben der havde udspring i Bushido loven - kamikaze selvmordspiloterne. De var helt og aldeles loyale mod Japans kejser, som de betragtede som en gud.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. okt. 2010

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 20. okt. 2010

Vil være oplagte til de mange, der søger nye vinkler på 2. verdenskrig.

Kan det virkelig lade sig gøre at finde nye filmiske vinkler på 2. verdenskrig? Åbenbart. Her er ialt 9 dokumentarfilm samlet under to emner: 2. verdenskigs hemmeligheder og Gladiatorer under 2. verdenskrig. "Hemmelighederne" er nazisternes plyndring af Europa (fra museer, gallerier og private samlinger), US Airforce's angreb på oliefelter i Rumænien, Flugten fra det "sikre" fængsel i Colditz, Adolf Hitlers sidste dage samt forsøget på at landsætte tyske agenter i USA. "Gladiatorerne" er de britiske ørkenrotter, Erwin Rommel, Waffen SS og japanske kamikazepiloter. "Hemmelighederne" er ikke lige hemmelige allesammen, fx er der ikke noget nyt i kapitlet om Hitlers sidste dage eller general Rommels endeligt. Til gengæld har jeg ikke tidligere set historien om flugtforsøg fra tyske fængsler eller landsætningen af tyske agenter på USA's østkyst. Overvejende vises det ved hjælp af samtidige film suppleret med interviews med overlevende.

Mit bibliotek råder over godt 40 film med placering i 91.93. En del af det, der fortælles i denne serie, er kendt stof, men meget er ikke set før på film.

Solid BBC dokumentarserie om kendte og ukendte episoder fra 2. verdenskrig. Som jeg i tidligere udtalelser har anført, mangler bibliotekerne ikke fagfilm om krigen, men denne serie vil være et godt køb til de mange, der søger nyt om 2. verdenskrig - og er interesseret i mere end krigens kronologiske forløb.