Film / fiktion / drama

The sunset limited


Beskrivelse


To mænd sidder ved et bord. Den ene har lige forsøgt at begå selvmord, den anden har lige reddet ham. Nu forsøger de gennem samtale at finde ud af, hvorfor de hver især har handlet, som de har gjort.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 2012

af

af

Ricki Elsgaard

d. 18. apr. 2012

Amerikansk dialogdrama der henvender sig til en meget lille målgruppe blandt dem, der kan lide at blive intellektuelt udfordret. Filmens temaer om livet og døden og Guds eksistens vil kunne bruges som forlæg for bl.a. skoleopgaver og med fordel kunne formidles til elever i gymnasiet og opefter.

Filmen bygger på et teaterstykke skrevet af forfatteren Cormac McCarthy. Hele filmen foregår i et værelse og udspiller sig som en dialog mellem de to hovedpersoner Black og White, spillet af Tommy Lee Jones og Samuel L. Jackson. Black har reddet White fra at begå selvmord, og han forsøger nu at forstå, hvorfor White har villet vælge så drastisk en udvej, når nu Gud er med ham og indgyder ham håb. Hver især argumenterer de for deres eksistentielle valg. Filmen bæres af de to skuespillere, og de har i sagens natur kun deres rene skuespillertalenter at byde ind med, og de gør det begge fremragende. Det hindrer dog ikke, at filmen formentligt vil forekomme meget langmodig for de fleste. Filmen er lavet direkte til det amerikanske tv-publikum og havde derfor heller ikke dansk biografpremiere.

En anden klassisk "dialog film" der rinder i hu og minder om denne er Louis Malles kritiker roste "Min middag med Andre", 1981, der også var en lang samtale over en middag.

Meget smal film, der vil skulle kæmpe en brav kamp for lånernes opmærksomhed. Den slags skal der også være plads til på hylderne, men kun i de større bibliotekssystemer.