Den ca. 2-årige Thea er glad for sine narre-sutter, hvilket de 2 bøger udtrykker såvel i tekst som i illustrationer fra først til sidst. Teksten er enkel og højtlæsningsvenlig med den lille finesse, at Theas sutter ofte er tegnet ind i forlængelse af teksten til "medlæsning" af målgruppen, der er 2-3-årige sutte-freaks. Illustrationerne er bløde, udtryksfulde akvareller med et behageligt farvevalg og netop det strejf af humor, der passer til handlingen, og samtidig nænsomt tager børnenes suttebrug alvorligt. I Theas bedste sutte-sut er Theas allerbedste sut blevet væk - efter megen ihærdig eftersøgen genfindes den heldigvis. I Theas sutte-slut-sut er far og Thea ikke helt enige om Thea skal holde op med at bruge sut.... Sammen med kammeraten Felix, der er holdt op, bliver Thea stærk nok til også at lade den allerbedste og allersidste sut "flyve helt op til skyerne". Både forfatter og illustrator kender vi fra andre sammenhænge, og her er de et godt makkerpar. Begge forsideillustrationer og bagsidetekster svarer til bøgernes indhold.