Film / fiktion / drama

Thief


Beskrivelse


Frank er en juveltyv med en fængselsdom i bagagen. Han forsøger desperat at få sit liv på ret køl med kone og barn, men de lette penge og det kriminelle miljø er svært at forlade når man ikke kender til andet. En mafiaboss giver Frank et tilbud, han ikke kan sige nej til, og hvad gør en splittet mand i den situation?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. jan. 2011

af

af

Knud-Henrik Bentzen

d. 10. jan. 2011

I den lange række af ældre film der efterhånden dukker på dvd er Thief, den sidenhen så lovpriste instruktørs Michael Manns debutfilm fra 1981. Den oprindelige danske titel var Voldens gade, og den er nok sidenhen druknet lidt i mængden af hans andre, mere kendte film. Dvd'en indeholder intet ekstramateriale.

James Caan spiller Frank, en juveltyv med en fængselsdom i bagagen. Han forsøger desperat at få sit liv på ret køl med kone og barn, men de lette penge og det kriminelle miljø er svært at forlade når man ikke kender til andet. En mafiaboss giver Frank et tilbud, han ikke kan sige nej til, og hvad gør en splittet mand i den situation? De lette penge giver jo adgang til et liv i luksus. "Bare denne sidste gang og så aldrig mere". Manns instruktørdebut er i forhold til senere værker ret konventionel i både fortælleform og handlingsforløb. James Caan leverer som Frank en solid præstation som en egentlig usympatisk mand i menneskeligt vildrede.

Thiefs univers er beslægtet med miljøet i den langt mere kendte Heat, men tiden var en anden og Thief er bestemt et produkt af sit årti. Man aner dog mange detaljer som også kendetegner hans senere firserklassikere som Manhunter.

Filmen blegner og er en anelse antikveret i forhold til, hvad der fulgte i Manns karriere, men filmen er bestemt interessant at se for filmfans med særlig interesse for Michael Mann og hans udvikling som instruktør. Andre med hang til en god, velspillet, men også lidt langsom, krimi kan også se med.


Information

d. 27. nov. 2009

af

af

Jonas Varsted Kirkegaard

d. 27. nov. 2009



Informationer og udgaver