No mythologies to follow
MØ
Emneord
Anmeldelser (4)
Gaffa [online]
d. 22. sep. 2014
af
af
Finn P. Madsen
d. 22. sep. 2014
"Reduceret til en trio tager bandet et kvantespring frem på den svære toer This Is All Yours og indfrier alle forventninger uden at give afkald på sig selv. Bandet giver sig stadig god tid til at opbygge de komplekse numre, hvor tempoet ofte holder en lige så hurtig en fart som en snegl hen over en varm gårdsplads. Men når trioen først folder sig ud, er det en ren fryd, der nærmer sig det overjordiske".
Politiken
d. 6. okt. 2014
af
af
Simon Lund
d. 6. okt. 2014
"Der er mange tilløb til storhed i de skæve og legesyge miks af indie-pop og electronica, der skal følge op på den Mercuryprisvindende debuts succes. Hør bare tusmørketunnelen 'Hunger of the Pine' blive oplyst af et Miley Cyrus-sample, der ilter arven fra triphop. Andre gange virker sangenes lavmælte og hymniske cirkler anstrengte i iveren efter at være vovede. I stedet for at åbne for nye lydlandskaber lukker de sig om sig selv".
Jyllands-posten
d. 13. okt. 2014
af
af
Maz Plechinger
d. 13. okt. 2014
"Det gennemgående træk er stadig lysten til at lege og en tæft for melodi, der opvejer den fortsatte mangel på sans for samling. For selv om trioen har fået ny bassist, er det stadig en flok kunstneriske røvere, der vil en masse på én gang og konstant balancerer mellem pastiche og oprigtighed. Men balancen holdes. F. eks. samples prinsessen af plat, Miley Cyrus, på "Hunger Of The Pine", men frem for at blive en intern, postmoderne vits ender det som et bundsolidt popnummer".
Information
d. 9. dec. 2014
af
af
Ralf Christensen
d. 9. dec. 2014
"Retræten længere ind i det tyste og højstemte, som man har kunnet finde hos indie-musikere som Fleet Foxes, Bon Iver og danske Cody, viser sig (...) at være en farbar vej for en nyslået indie-darling som Alt-J, der meget passende spiller for anden gang på indie-bastionen Northside Festival i sommeren 2015. Men det britiske band går ikke ad americanaens stier, men træder snarere ind i et britisk salme-digt fuldt af selvmodsigelser. Mange sange her på deres nye andet album This Is All Yours er korkrystaller af stor skønhed, og alt som man bevæger sig ud i et behersket uudforsket territorium beslægtet med Dead Can Dance og The Blue Nile. Men der kan også danses hedensk Wicker Man-høstritual om majstangen det ene øjeblik, endda afrikansk polyrytmisk gennemrislet, mens man det næste lader en blueset frasering bløde gennem stofligheden. Der er blokfløjter! Og pludselig også mindelser om både White Stripes og tUnE-yArDs. This Is All Yours er et fint bud på vejen væk fra og såtilbagetil indie, fordi de finder næring uden for indie-kulturens udpinte jorder - uden at slippe dens etiske fordring om inderlighed og udfordring. Altså ikke som tom gestus, men som reel kreativ kamp".