Ti vilde heste

En erindringsroman om at vokse op med psykisk ustabile forældre. Det kunne blive frygteligt deprimerende, men forfatteren formår at blande det tunge emne med sansninger og et associerende sprog, der vil tiltrække læsere af romaner, der byder på mere end en handling lige ud ad landevejen. Til gengæld vil det sikkert også skræmme nogen væk.

Rød dominerer. Fra omslagets markante farve til den rødhårede og temperamentsfulde far, der er den ene af Pigens syge forældre. Moderen derimod er sort af sind og sjæl og fortabes langsomt i en uforstående verden og et uformående behandlersystem. Den navnløse Pige er presset under byrden af familiens langsomme sammenbrud. Forfatteren fortæller i datid om en barndom i halvtredserens Danmark indtil halvfjerdserens kollektiv og endelige mulige frigørelse. Sproget er frapperende og associerende. Tørt konstateres, at "barndommen er for voksne.". Billedsproget er fremherskende, fx er moderen forskanset bag en tjørnehæk af glas. Forfatteren har tidligere udgivet to digtsamlinger og instrueret film. Begge dele mærkes i debutromanens tone. På en måde virker fortælleren som et registrerende kamera.

Erindringslitteratur fra halvtredserne og frem er der meget af. Denne skiller sig ud ved at lægge lige så meget vægt på et sprogligt udtryk og lade de konkrete elementer fra tiden optræde kort og nærmest distræt i forbifarten.

Roman om familieliv med psykisk syge forældre. Et fragmentarisk-sansende sprog fordrer læsere, der også vil sprogligt udfordres.

Læs hele vurderingen

Tænksom og fin roman om en kvinde, der som 50-årig, ser tilbage på en svær barndom og ungdom med store svigt og stiller spørgsmålet: Kan jeg tilgive? Elisabeth Rygård er bedst kendt som filminstruktør...

Læs anmeldelse