Erindringer fortalt af kunstneren Arne Haugen Sørensen, som i de seneste år er nok mest kendt for sine kirkeudsmykninger. Haugen Sørensen gengiver ikke kun sit livs solrige dage, og derfor er det en virkelig god bog for alle biografilæsere og ikke kun de kunstinteresserede.
En af moderne dansk kunsts helt store navne fortæller her om sin opvækst og baggrund, der bestemt ikke havde beredt Arne Haugen Sørensen på den vej, som både han og hans kunstnerbror siden har betrådt. Han fortæller også om sin karriere som kunstmaler og den arbejdsmetode, han bruger, hvor han gerne har flere malerier i proces samtidigt, og det ofte er "svært at vide, hvornår man skal stoppe et billede. At vide, hvornår det er færdigt". Haugen Sørensen beretter også om gode venner i kunstmiljøet og deres hjælp og opbakning, men han har også oplevet at miste nogle af dem, han anså for at være venner. Erindringsbogen er illustreret med foto fra familiealbummet, og vi ser blandt andet mange billeder fra Andalusien, hvor Haugen Sørensen har boet i 30 år.
Man kan møde Arne Haugen Sørensens billeder rundt om i hele landet, og i bogen her fortæller han selv om tilblivelsesprocessen, hvilket er meget interessant læsning. Haugen Sørensen skriver direkte og ramsaltet, men ofte også med et selvkritisk og skævt smil.
En anden aktuel kunstbiografi er Birgitte Ellemann Höeghs interviewbog, Michael Kvium - den nådesløse.