Bøger / faglitteratur

Tidsmaskinen på Christianshavn


Beskrivelse


Med købmandsgården Heerings Gaard som omdrejningspunkt følges tidens forandringer på Christianshavn og i det danske samfund. Fra de danske rederi-eventyr i slutningen af 1700-tallet, over familiedynastiet bag verdensfirmaet Peter Heering og til det moderne Christianshavn, hvor Nordea-fonden, der bor i huset i dag, bl.a. huser forskere fra hele verden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. dec. 2010

af

af

Søren Møller

d. 8. dec. 2010

For interesserede i Københavns lokalhistorie, eller læsere, som interesserer sig for den nydelsesmiddelindustri, som Peter F. Heering har været en del af i 200 år.

Først fortælles om bydelen Christianshavn fra anlæggelsen i begyndelsen af 1600-tallet. Derefter fokuseres på bygningen Overgaden neden Vandet nummer 11, som blev bygget af en velhavende kaptajn i 1785, og overtaget i 1838 af Peter Heering, der flyttede hertil med sin nyligt startede fremstilling af kirsebærlikør. Produktionen på stedet voksede og blev en eksport til hele verden under fire følgende generationer af ejere, indtil den blev flyttet til Sydsjælland i 1975. Herefter overtog Nordea bygningen til konferencer, undervisning, bankmuseum og legatboliger. Forfatteren har hentet stof i trykte kilder og arkiver og beretter både om Heering-familiens fabrik og privatliv, og om bygningens stadig velbevarede arkitektur. Parallelt er der træk fra Københavns og landets historie, sådan som den har spillet ind på det lokale. Illustreret med mange flot trykte gamle og nye fotos, bykort, spiritus-etiketter og reklameplakater.

Der findes ikke noget af dette omfang om denne bygning eller om dette firma, bortset fra to ældre jubilæumsskrifter fra henholdsvis 1918 og 1943.

En detaljeret beskrivelse af firmaet Peter F. Heerings historie fra 1818 og af den famile, som drev det, og af den bygning på Christianshavn, som var firmaets tilholdssted i over 137 år.


Noter / Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF

Nr. 190 (2011)

af

af

Ulrik Grubb

Nr. 190 (2011)