Film / fiktion / drama

Tigermælk


Beskrivelse


En sommer fuld af vildskab, ungdom, druk og sex ændrer alt mellem barndomsveninderne Nini og Jameelah. Alvoren melder sig, da de bliver vidne til et drab, og samtidig er Jameelah i fare for at blive udvist til Irak.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. feb. 2020

af

af

Ole Bisbjerg

d. 6. feb. 2020

Livet er fuld af sjov og ballade for Nini og Jameelah på 14 år og bedste veninder i Berlin. De hænger ud og pjatter på Kud́amm, da de en aften bliver øjenvidner til et brutalt drab på en veninde. Skal de tie eller gå til politiet? For unge fra 16 år og voksne.

'Tigermælk' er en tysk filmatisering af Stefanie De Valascos (f. 1978) ungdomsroman af samme titel. Filmen handler de to 14-årige piger Nini og Jameelahs venskab og udvikling i perioden mellem barn og voksen. Filmen starter ved sommerferiens begyndelse, hvor pigerne driver de rundt i Berlin, småstjæler og møder ludere og lommetyve. Det sorgløse liv ændrer sig, da bliver øjenvidner til et familierelateret drab på en bosnisk veninde. Alvoren melder sig og problemerne tårner sig op for pigerne. Skal de gå til politiet eller tie? Samtidig er Jameelah bange for at blive udvist til Irak sammen med sin mor. Filmcentralen tilbyder et stort online undervisningsmateriale for gymnasiet og elevark til 8 - 10 klasse.

"Tigermælk" er en fængende og rørende film, der smukt skildrer aktuelle og reelle problemstillinger og udfordringer for unge såvel som voksne. De to unge skuespillere i hovedrollerne har en stor karriere foran sig. Tilladt for børn over 15 år.

Flere film skildrer "coming of age" perioden i børns liv, fx Juno.