Bøger / faglitteratur / billedværker

Til kaffeslabberas


Beskrivelse


Syv ældre kvinder fra strikkeklubben Kaffeslabberas på Amager og syv unge kunstnere/designere mødes parvis og samarbejder om et strikketøj. Samtalerne, der foregår under samarbejdet, gengives og skildrer strikkeprocessen og kvindernes liv på godt og ondt. Med strikkeopskrifter samt fotos af de færdige håndarbejder og de ældre kvinders hjem.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. aug. 2011

af

af

Kirsten Emdal

d. 8. aug. 2011

Bogen henvender sig bredt til dem, som interesserer sig for håndarbejde, design, kunst eller ældreklubbers arbejde.

Strikkeklubben Kaffeslabberas, som startede i 2008, holder til på ældrecentret Sløjfen på Amager. Denne bog skildrer 7 af klubbens kvinder og deres samarbejde med 7 unge kunstnere/designere. Fællesskabet fører til vidt forskellige fantasifulde produkter, såsom en strikket bodystocking med hætte, sokker, bluser og strikkede spøgelser - nogle som unika og andre sælges i stor stil i designernes forretninger. Hver enkelt af kunstnerne/designerne er på kaffeslabberas hjemme hos én af de syv ældre kvinder, og her skildres den samtale, som finder sted mellem de to parter, og hvordan processen med strikketøjet skrider frem fra kunstnerens idé til den ældre kvinde er færdig med det bestilte arbejde. Af kendte kunstnere kan nævnes HuskMitNavn og Cathrine Raben Davidsen, og blandt designere er navne som Mads Nørgaard og Henrik Vibskov, og der bringes strikkeopskrifter på deres færdige produkter. Bogen er illustreret med talrige flotte farvefotos dels af de færdige håndarbejder og dels fra de ældre kvinders hjem.

Jeg er ikke bekendt med, at der findes lignende bøger.

Størrelse og udseende signalerer mest coffetable book, men samtalerne mellem de ældre kvinder og kunstnerne/designerne er rigtig fint skildret, og man får desuden indsigt i disse kvinders liv på godt og ondt. Det er absolut disse samtaler, som er bogens styrke.


Håndarbejde nu

Årg. 47, nr. 1 (2012)

af

af

Lisbeth Tolstrup

Årg. 47, nr. 1 (2012)