I udstyr og kvalitet svarer bogen til seriens øvrige bind, som omfatter værker af Conan Doyle, Poe, E. T. A. Hoffmann og Mary Shelley. Sheridan le Fanu (1814-1873) var irer, og meget produktivsom forfatter, ikke mindst inden for den såkaldte »gotiske tradition«. - Nærværende værk, som er forsynet med en kort efterskrift ved Tage la Cour og nogle makabre, men ganske dækkende tegningerved G. Bourne-Taylor, omfatter fortællinger fra 1838 til 1872, der alle beskæftiger sig med gengangere eller andre overnaturlige væsener. Jeg-formen er den foretrukne, skønt fortælleren oftespiller en mere eller mindre perifer rolle. Stilen kan stedvis forekomme omstændelig, men oversættelsen forekommer god, og i det store og hele er fortællingerne både letlæste og stedvis spændende.Der er atmosfære over dem, og undertegnede er trods et ret begrænset kendskab til genren som helhed ikke utilbøjelig til at tage Tage la Cour på ordet, når han karakteriserer Sh. le F. som »en afverdens mest overbevisendeog følelsesbetonede forfattere af spøgelseshistorier« eller til at dele V. S. Pritchetts begejstring over fortællingen »Grøn te«, der er en fuldtud værdig pendant tilHoffmanns Djævleeleksiren. - Oplagt anskaffelse for biblioteker med liebhavere til genren.