Der er sket en meget betydelig udvikling inden for dette forfatterskab. Mens Trampe tidligere har brugt sit talent på uforpligtende underholdning uden de store hensyn til menneskeskildring ogpsykologisk troværdighed, er der en helt anden alvor og holdning i hans senere romaner. Hans sidste og hidtil bedste bog bekræfter dette. Det er historien om taxachaufføren Johan, tidligere enkendt advokat med en fængselsdom bag sig for transaktioner, som pludselig en aften to år efter sin frigivelse indhentes af sin fortid. Han møder en tidligere kollega, som forsøger at lokke ham tilat indtræde i sit firma. Johan, som imidlertid har etableret sig med en ny pige og er tilfreds med sin nye tilværelse, kommer ud i et dilemma, der ikke bliver bedre af, at hans nuværende livsformnæsten skæbnebestemt begynder at gå i opløsning. Han drives uden egen skyld ud i noget, som han ikke kan magte. Romanen stiller det spørgsmål, om det er muligt for en mand, der én gang er straffet,at slippe forfortiden, selv om han inderst inde gerne vil. Bogen giver ikke noget direkte svar på spørgsmålet, men den overlader det først til læseren efter at have gennemspillet temaetoverbevisende både psykologisk og menneskeligt.