Når der skal strikkes til de mindste, vil man finde mange opskrifter til både piger og drenge i denne strikkebog. Der er både noget for begynderen og for de mere erfarne strikkere.
Inddelt i to afsnit; mix og match til drenge og piger 0-3 år og basis. Bogen indholder en lang række strikkedesigns, som klæder de små på fra yderst til inderst. Her findes opskrifter på kjoler, trøjer, bodystockings, bukser, dragter og seler, som illustreres både med fotos og grafik. Nogle af opskrifterne strikkes oppefra og ned, hvilket fx giver mulighed for at samme opskrift kan bruges til shorts eller bukser. Udover opskrifterne indeholder bogen også afsnit med gode råd, før du går i gang og teknikker. De enkelte designs er alle strikket i forskellige former for uld. Louise Frederiksen er uddannet industriel designer og har arbejdet for flere børnetøjsfirmaer.
Bogens designs kommer godt rundt i de smås garderober med tøj og undertøj med fokus på pasform. Med de variationer, som forfatteren har lavet i opskrifterne, samt de gode råd hun kommer med til andre variationer, er der basis for, at man kan sætte sit eget præg på det endelige arbejde.
Der findes en del strikkebøger med opskrifter til de mindste som fx Val Pierces Babystrik på den søde mådeUldværk, 2013. Uldværk, 2015, indeholder også strikkedesigns til de mindste i uldDer findes en del strikkebøger med opskrifter til de mindste som fx Val Pierces Babystrik på den søde måde, 2013. , 2015, indeholder også strikkedesigns til de mindste i uld.