Bøger / skønlitteratur til børn

To små grise


Beskrivelse


Billedbog. De to grise har spændende oplevelser i deres fantasifulde leg. Fx befrier de tre prinsesser i et forhekset slot og opfinder en maskine, der kan fange drager.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. feb. 2013

af

af

Else Lerche

d. 21. feb. 2013

De to billedbøger er ret forskellige, men har fantasien, som den kan udfolde sig i legen hos børn, til fælles. De er til de 3-6-årige.

Forfatteren, der også har illustreret, er ny på dansk. I To små grise oplever de to grise hver dag noget særligt i deres fantasifulde leg, fx befrier de tre prinsesser i det forheksede slot og opfinder en maskine der kan fange drager. I Kamma og på-plads-nissen vil Kamma ikke rydde op. En nat kommer på-plads-nissen. Han samler alt legetøj fra gulvet i en sæk og flyver bort med det. Kamma følger efter, og da hun har bestået tre prøver, har hun lært nytten af at rydde op og får sit legetøj igen. Teksten er skrevet i et enkelt sprog, der er godt at læse højt og teksten er længst i bogen om Kamma. Illustrationerne følger historien, men rummer mange flere finurlige, fantasifulde og humoristiske detaljer at gå på opdagelse i. De er malet i meget stærke og klare farver i et bredt farvespektrum i en let overdrevet, karikeret og udtryksfuld streg. For- og bagsider fungerer godt.

En anden billedbog om at rydde op er Gońat-englen, 2009 og en anden om fantasileg er Emma og den store vide verden, 2012.

Humor og fantasi præger de to billedbøger, der er velskrevne og har illustrationerne i stærke farver, der tilføjer mange finurlige detaljer, der yder med- og modspil til teksten.



Informationer og udgaver