Billedbog nummer 2 om Ingeborg og hendes fantasiven, Tonni 2 Ton, der ikke kan ses af de voksne, men det prøver Ingeborg at lave om på. For børn på 5-8 år.
Ingeborg er lidt sent ved skolen med rulleskøjter på, og man må ikke løbe med rulleskøjter på skolen. Det gør Ingeborg alligevel og bliver stoppet af en vred skoleinspektør, Blommegård. Ingeborg finder sig ikke i det - måske fordi skoleinspektøren ikke vil høre om Tonni 2 Ton, som hun siger ikke findes. Ingeborg svarer inspektøren, at hun blot er en sur prut, at hun derfor ikke kan se Tonni 2 Ton. Skoleinspektøren har aldrig prøvet noget lignende før og bliver ked af det. Efter skole sidder skoleinspektøren på sin gamle bil udenfor skolen, og Ingeborg taler med hende, og de to har faktisk meget tilfælles, og de tager på eventyr sammen med Tonni 2 Ton og Hugtanja.
Det er en skøn og vild historie, som både har dybde og sjov, og også lidt humor for de voksne. Det er barnet, der er den kloge her, men Betty (skoleinspektøren) kommer hurtigt efter det, og det er en af bogens hovedstyrker. En hyldest til den frie fantasi i historien fortalt i et originalt billedsprog, som forløser historien. Den fungerer bedst, hvis man kender det første bind om Tonni 2 Ton.
Denne ligger i forlængelse af Tonni 2 Ton, men der er lidt flere "krøller" på historien, hvor universet blev etableret i det første bind.