Bøger / faglitteratur

Tosseliberal


Beskrivelse


Debatbog, der skitserer liberale løsninger på en række samfundsområder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. aug. 2012

af

af

Kent Skov

d. 3. aug. 2012

For de politisk og ideologisk interesserede mennesker og grupper. Bogen er pga. de korte og skarpe cases især god som debatbog i uddannelsessammenhæng og i (politiske) foreninger.

Skarp politisk debatbog i polemisk stil med et liberalistisk sigte. Titlen Tosseliberal signalerer således også, at Jesper Veiby er bevidst om den udfordrende stil, bogen har. Den er bygget op som polemiske cases om en række store og små, men alle aktuelle samfundsrelevante spørgsmål: "Kan private udføre politiopgaver?", "Bør Kulturministeriet afskaffes?", "Skal Grundloven have et forbud mod budgetunderskud?", "Kan fri taxikørsel fungere?" osv. Hvert emne/kapitel består af et statement fra en (fiktiv?) person, der i en uformel samtalestil beskriver et konkret emne, der giver anledning til irritation eller følelse af uretfærdighed, inkonsekvens eller manglende logik i samfundsindretningen. Derefter analyserer Veiby problemstillingen og argumenterer for et forsvar for emnet ud fra et liberalistisk synspunkt. Formen sætter problemstillingerne på spidsen og forenkler dem selvfølgelig, men den er velegnet til at diskutere mere konkret, hvor meget og i hvilke spørgsmål fx staten eller det offentlige skal regulere og være en del af borgerens private liv. Veiby er Folketingskandidat for LA.

Aktuel er også Mchangana: Fri os fra friheden og Veibys egen Frit og fair.

Bogen er både et argumentationskatalog for et liberalistisk samfund og en polemisk debatbog om, hvor meget det offentlige skal regulere samfundet.



Informationer og udgaver