d. 16. dec. 2010
af
af
Ulrich Breuning
d. 16. dec. 2010
Pixars og Disneys tredje 3D-animerede fortælling om legetøjsverdenens glæder og sorger henvender sig bredt til det såkaldte familiepublikum. Og det ellers så udflydende begreb får her mening. For både store og små (fra 7 år) kan have glæde af dette både kloge og muntre eventyr, der dybest set handler om selve livets mening i en eksistentiel diskurs om liv eller død og en kamp mellem demokrati og diktatur.
Anders er blevet en ung mand og skal begynde på college. Hvad skal der så ske med hans legetøj? Skraldespanden? Eller en kasse på loftet? Der er dog også en tredje mulighed, nemlig at det kan genbruges i en børnehave. Men her kan det gå voldsomt og uretfærdigt til, og alle vennerne fra Anders' barneværelse havner i et mørkt fængsel. En flugt mod lyset tager form! Handlingsreferatet kan lyde lidt langhåret, men er det netop ikke. For Toy story-serien er primært sprudlende storytelling. Men det originale legetøjsunivers er som alle gode eventyr også et spejlbillede af en verden, som vi kender og gennem fortællingen bliver lidt klogere på. Filmen kan også opleves som en parafrase over klassiske flugtfilm.
Toy story-trilogiens udtryk er på trods af moderne teknik som en traditionel dukkefilm. Den geniale præmis, at legetøj er levende, når menneskene er borte, kan føres tilbage til H.C. Andersens Den standhaftige tinsoldat.
Det mest fantastiske ved Toy story 3 er, at den forekommer mindst lige så frisk og original som forgængerne. Meget anbefalelsesværdigt, moderne eventyr.
