Bøger / skønlitteratur til børn

Tre monstre på tur


Beskrivelse


Billedbog. Tre monstre savner opmærksomhed og drager derfor ud i den store verden for at undersøge, om monstre ikke længere er interessante væsener.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. sep. 2014

af

af

Rikke Skram-Skuldbøl

d. 2. sep. 2014

Billedbogen, som henvender sig til de 3-6 årige, omhandler et populært tema. Forsiden prydes af tre monstre, som nok skal vække målgruppens interesse.

Tre monstre bekymrer sig over, at der ikke længere er meget opmærksomhed omkring det at være monster. Derfor drager de ud i verden for at søge efter en mulig forklaring. Efter lang tids søgen finder de en pige, som er meget interesserede i monstre. Der er hermed dannet grobund for ægte venskab. Historien blander humor og længsel med en forløsning til slut. Illustrationerne er farverige og formidler god bevægelse. Tekst og illustrationer spiller fint sammen, idet teksten er dynamisk med en del direkte tale til fri fortolkning.

Der findes mange forskellige billedbøger om monstre for samme målgruppe - fx Annette Herzogs Monsterbørnehaven.

En humoristisk billedbog som allerede fra forsidens illustration vil fange målgruppen. Temaer som længsel og venskab er oplagte at formidle gennem populære figurer og et godt plot.