Ærgerlig kollision for forlagene Lademann og Holkenfeldt 3, som også udgiver en bog med Dronningens nytårstaler fra årene 1972 - 2001 Dronning Margrethes nytårstaler, kommenteret og sat i historisk relief af Henning Dehn-Nielsen, 02/45). Bortset fra, at denne fra Lademann udelader alle de "faste" hilsener og taksigelser, mens Holkenfeldt 3's gengiver talerne in extenso, er de to bøger så ens, som de kan være, når de ikke er skrevet af den samme person: Flotte fotos af Dronningen ved skrivebordet, billeder fra årets royale begivenheder i ind- og udland og årets andre begivenheder i Danmark og internationalt. Så begge dækker næsten parallelt interessen for at genopleve nytårstalerne, som rigtig mange har set og været optaget af Hvad ville i år være emnet for Dronningens iagttagelser af udviklingen i samfundet og omverdenen, og hvad kunne give anledning til ris eller ros, opmuntring eller afklapsning?.