Dag Solstads tredje roman om Bjørn Hansen. I denne del af trilogien er Bjørn Hansen 77 år og mæt af dage. For læsere af generations- og portrætromaner.
Første gang læseren møder karakteren Bjørn var i Elvte roman, bog atten17. roman. Anden gang i 17. roman. Nu er Dag Solstad så tilbage med endnu en bog om Bjørn Hansen. I denne er han 77 år og lever et trist liv i en lille lejlighed i Oslo. Stort set den eneste adspredelse han har, er hans sirligt organiserede bogsamling. Han er blevet en sær og indadvendt olding, der fører samtaler med sine afdøde forældre. En dag får han en forespørgsel fra svigerdatteren, om et barnebarn kan bo en periode hos Bjørn. Barnebarnet Wiggo skal begynde på litteraturstudiet på universitetet i Oslo. Wiggo kommer til at beundre sin bedstefar og ser ham i et helt andet lys end resten af familien. Det samme gør Wiggos kæreste, der finder det interessante frem i BjørnFørste gang læseren møder karakteren Bjørn var i Elvte roman, bog atten. Anden gang i . Nu er Dag Solstad så tilbage med endnu en bog om Bjørn Hansen. I denne er han 77 år og lever et trist liv i en lille lejlighed i Oslo. Stort set den eneste adspredelse han har, er hans sirligt organiserede bogsamling. Han er blevet en sær og indadvendt olding, der fører samtaler med sine afdøde forældre. En dag får han en forespørgsel fra svigerdatteren, om et barnebarn kan bo en periode hos Bjørn. Barnebarnet Wiggo skal begynde på litteraturstudiet på universitetet i Oslo. Wiggo kommer til at beundre sin bedstefar og ser ham i et helt andet lys end resten af familien. Det samme gør Wiggos kæreste, der finder det interessante frem i Bjørn.
Kortfattet og nærværende portræt af et menneske i sit livs efterår. Emnet alderdom gør det til en almenmenneskelig bog. Samtidig præger det varme møde mellem to forskellige generationer bogens stemning af liv og realisme. Bogen er endnu et bevis på, at Dag Solstad mestrer person- og samfundskildringer.
Dag Solstad er en af de helt store nulevende norske forfattere. Han har en omfattende produktion bag sig, blandt andet de førnævnte bøger om Bjørn Hansen. Sprogets intensitet og generationsskildringerne kan minde om Stoner.