Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Triptrap - jorden rundt med rygsæk


Beskrivelse


Forfatterens beretning fra den jordomrejse, han og hans hustru i 2008-2009 foretog med rygsæk gennem 13 lande i Asien, Australien og Nordamerika. Med korte praktiske anvisninger til de enkelte destinationer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 2010

af

af

Sanne Caft

d. 10. nov. 2010

En rejsebeskrivelse, hvor et dansk ægtepar beskriver en jordomrejse, hvor de besøgte 13 lande på 1 år. Mængden af steder, mennesker og oplevelser gør dele af bogen lidt overfladisk, mens man tydeligt fornemmer diversiteten i de mange kulturer forfatterne besøger. Da forfatterne ikke er kendte, skal bogen formidles som rejsebeskrivelse og som et opfordrende råb om "bare at kaste sig ud i det".

Mindre leverpostej og mere liv og lyst kunne være mottoet for de 2 ca. 50'årige lærere, der solgte huset og rejste til Mongoliet, Malaysia, Australien m.fl. De mange lande beskrives på ca. 25 sider hver. Hertil korte praktiske oplysninger for de, der får lyst til at forlade flexlånet. Forfatterne skriver dagbog. Forcen er, at beskrivelserne er nærværende og netop oplevede. Ulempen, at man savner mere overordnede refleksioner. Billedmaterialet er private fotos i sort/hvid.

Rejsebeskrivelser med rygsæk og hostelovernatninger er primært for en yngre målgruppe. At forfatterne er i halvtredserne og har mod på hostelovernatninger og primitive rejseforhold kan give en anden læsergruppe inspiration.

TripTrap er en personlig rejsebeskrivelse med rygsæk, der for det meste holder sig uden for privatsfæren. Den emmer af rejselyst og glæden ved at formidle oplevelser videre. God forside med fotos af eksotiske destinationer. Læs den hvis hverdagensudlængslen nager. Fragmentarisk, sine steder overfladisk men konstant smittende i sin rejseglæde.