Film / fiktion / drama

Tristana


Beskrivelse


Teenageren Tristana står alene i verden efter sin mors død. Den aldrende Don Lopes tager hende til sig, men med tiden bliver hans faderlige beskyttelse til seksuelt begær, og så begynder en årelang psykologisk kamp om magten mellem den aldrende levemand og den unge kvinde.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. feb. 2013

af

af

Kim U Kaulbach

d. 8. feb. 2013

Filmen er et spansk historisk drama, der fortæller om et psykologisk magtspil mellem to hovedpersoner, hvor kvinden går fra at være den udnyttede til at være undertrykkeren. Der er heller ikke mange film af instruktøren Buñuel til udlån, så fans vil glæde sig over at kunne låne en af hans sene film.

I 1930'ernes Spanien, tager den gamle levemand, Don Lopes, den unge Tristana til sig, som en datter, da hendes mor dør. Efter kort tid bliver hans faderlighed til begær og han bliver både ægtemand og far. Hun flygter fra ham, med en kunstner, men vender tilbage efter et par år, syg og bitter. Hendes hævn efter misbruget bliver at gifte sig med ham og drive ham i døden. Filmen har flere temaer, bl.a. kvindeundertrykkelse, og mænds problemer med at acceptere, at de ældes og derfor må skifte fra elsker- til faderrollen i forhold til yngre kvinder. Filmen er smukt fotograferet i Madrid og Toledo. Det spolerer dog flere scener, at overførslen til dvd, tilsyneladende er sket fra en kopi i dårlig stand, samtidig er synkroniseringen ringe..

Filmen indeholder elementer, som findes i bl.a. Kubricks Lolita, 1962. Den er blandt Buñuels sene film, der alle omhandler aspekter af mænds problemer med at blive gammel.

Et grundlæggende interessant psykologisk drama, om kvindeundertrykkelse i 1930'ernes Spanien. Interessen hæmmes dog af en teatralsk spillestil og et ordrigt manuskript. Filmen vil interessere et snævert publikum.