Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Troldkvinden


Beskrivelse


Fantasy. De to tvillinger Josh og Sophie tager med alkymisten Nicholas til London, hvor der er flest af de uhyggelige gudeagtige væsener, De Mørke Ældstes tjenere. Her befinder sig også deres fjende den udødelige Dee. Men kan børnene efterhånden stole på alkymisten Nicholas, der tilsyneladende har andre sider end de gode?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. apr. 2010

af

af

Vera Hollerup

d. 21. apr. 2010

Denne bog henvender sig til rutinerede læsere af fantasy. Aldersmæssigt er målgruppen drenge og piger fra 12 år og opefter. Også voksne barnlige sjæle og yndere af genren vil kunne få fornøjelse af bogen.

Forfatteren har tidligere skrevet to bøger i samme serie: Alkymisten og Magikeren. Fra et ødelagt Paris tager de legendariske tvillinger Josh og Sophie nu til London, hvor magikeren Dee og hans hjælpere holder til. London er den by, hvor De Mørke Ældste har flest hjælpere. Her opsøger tvillingerne kong Gilgamesh, der skal oplære dem i den tredje elementærmagi - Vandets Magi. Det er en utroligt spændende og original historie, der bevæger sig afsted i et hæsblæsende tempo. Vi møder her mange historiske personer, som nu lever en udødelig tilværelse - så længe de har De Mørke Ældstes yndest. Det er navne som William Shakespeare, Jeanne d'Arc, Machiavelli og mange flere. Omgivelserne er spændende og bliver så godt beskrevet, at det næsten er som at være der. Personerne fremstår levende og psykologisk interessante. Bogen er tredje bind i en serie og kan ikke læses separat.

Denne bogs læsere vil også kunne glæde sig over Philip Kerrs fantasy-trilogi Lampens børn, der indtil nu består af fem bind. Det vil også være oplagt at læse J.K. Rowlings serie Harry Potter.

En meget spændende og velskrevet bog, der kommer med mange spændende og sjove teorier om historiske personer og gamle myter. Er man først startet på bogen, er den svær at lægge fra sig.