I det store slot på toppen af bjerget sidder den gamle troldmand fordybet i sine bøger på jagt efter evig ungdom, evig magt og rigdom. Troldmandens smukke datter går ensom og isoleret omkring.Som adspredelse giver troldmanden hende store bøger, som hun fordyber sig i. En helt ny verden åbner sig for hende, en verden med mennesker familie, venner, fædre og mødre. En længsel efter atfinde sin familie, sin identitet opstår. Det bliver en lang, dramatisk rejse før datteren når frem til sin mor og sin bror, fattige bjergbønder, som lever et enkelt nøjsomt liv. Her bliver hun, herhører hun til. En smuk, patetisk billedfortælling i fantastisk/eventyrlig form om menneskets behov for at kende sine rødder og med det budskab, at kærlighed og frihed er vigtigere end alverdensmagt og rigdom. Teksten er velfortalt og flydende, men det er illustrationerne, der gør bogen til noget særligt. Farvemættede, minutiøse billeder med vægten på det dekorative og med en stemning aføstens mystik. Hvertbillede er et lille maleri, en stramt komponeret helhed, hvilket understreges af at motiverne er indsat i rammer f.eks. en rundbue, en sekskant, en cirkel. En flot, kunstneriskbilledbog fra 6 år, og for den voksne oplæser.