Bøger / faglitteratur

Turnaround-ledelse af skoler : hvordan succesfulde ledere transformerer lavt præsterende skoler


Beskrivelse


Med udgangspunkt i evidens og eksempler fra skoler i USA, Canada og Storbritannien, gives praksisanvisninger til hvordan man kan vende en negativ udvikling i underpræsterende skoler og efterfølgende opretholde de opnåede forbedringer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. aug. 2019

af

af

Ingelise Blom Hansen

d. 29. aug. 2019

En teoretisk og praktisk guide om at vende en negativ udvikling i underpræsterende skoler. For ledere i skoler og skoleforvaltninger.

"Turnaound-ledelse af skoler" bygger på praktisk virkelighed, evidens og teori. Bogen er inddelt i tre hovedafsnit. Første del handler om at stoppe nedgang og skabe betingelser for forbedring. Anden del handler om at udarbejde planer, praktisere tydelig ledelse og realisere forbedringer. Sidste del beskæftiger sig med at implementere ændringerne og ikke mindst fastholde udviklingen over tid. Alle kapitler bygger på evidens, og der gives eksempler fra skoler i Ontario Canada og England. Der identificeres ledelsesgreb, som kendetegner alle turnaround-ledere. Lederens rolle fremhæves gennem alle bogens faser. Eksemplerne viser alle, hvordan den umiddelbare modstand fra de forskellige lærerkollegier, gennem inddragende og nærværende ledelse vendes til accept og endelig begejstring og stolthed over opnåede præstationer.

Gennem de mange eksempler på praksis og evidens får man som læser troen på, at kulturen og niveauet på lavt præsterende skoler kan vendes til gavn for både elever og ansatte. Bogen sætter gang i mange refleksioner.

I Børns vej til succes undersøges der, hvordan man kan løfte elever i udsatte miljøer. Begrebet "grit" er omdrejningspunktet i bogen.