Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tusmørkets tjener


Beskrivelse


Fantasy. Kaarina og Valeri er på flugt fra Valeris far, Ugov-familiens overhoved. De unge er på vej til Sovjetunionen, hvor Valeris slægt har sine rødder. De er på vej mod en mystisk labyrint, men de er forfulgt af faderens tjenere, den monsterlignende Batrag.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. dec. 2012

af

af

Vera Hollerup

d. 21. dec. 2012

Denne bog er svær at rubricere, da den har elementer af både fantasy, symbolsk fortælling, science fiction og finsk mytologi. Bogen kræver desuden gode læsere, der skal have tålmodighed og være åbne for en anderledes læseoplevelse. Bogens forside kan let få potentielle læsere til at tro, at her er tale om regulær fantasy - så lidt formidling vedrørende bogens litterære og prætentiøse niveau vil være på sin plads her.

Det er første gang, at den finske forfatter er oversat til dansk. Forlaget kalder bogen for en fantasyfortælling, men bogen spænder over flere genrer og er i hvert fald ingen traditionel fantasy. Handlingen udspilles i Finland og Sovjetunionen sidst i 1940'erne. Det unge par, Kaarina og Valeri er på flugt fra Valeris far og dennes folk. Kaarina er forelsket i Valeri men får på turen indblik i hans mystiske og mørke sider. De møder mange mennesker på turen, hvoraf den underlige Frans Ridder og den unge Jesse tager med dem på den videre tur. Jesse påstår at komme fra en anden tid og verden. Slutningen er dramatisk og overraskende, men læseren efterlades med mange spørgsmål. Handlingen er mystisk og forførende, hvert kapitel er helliget én af personerne, og man kommer tæt på deres tanker og følelser. Man bliver mere og mere nysgerrig efter at vide, hvad der foregår.

Jeg har ikke læst lignende bøger, jeg umiddelbart kan sammenligne med.

Det er en dragende og mystificerende bog skrevet i et flot, suggererende og litterært sprog. Bogen henvender sig til unge og voksne.


Weekendavisen

d. 22. feb. 2013

af

af

Frederikke Winther

d. 22. feb. 2013