Bogen adskiller sig fra den øvrige righoldige litteratur om Tyge Brahe ved at lægge lige så meget vægt på det samfundsmiljø og det på den tid herskende verdensbillede som på personen TygeBrahe, for derved at vise, hvilke rammer han opererede indenfor og på flere punkter sprængte. Forfatteren er historiker af fag og har bl.a. skrevet det bind (nr. 7, 1989) i Gyldendal & PolitikensDanmarkshistorie, der omhandler 1500-tallet, altså Brahes levetid. Bogen giver også et helhedsbillede af Brahes aktiviteter, både på det videnskabelige og private plan, samt kommer med en anden,men meget velbegrundet forklaring på Brahes bortrejse fra landet, end den øvrige litteratur om ham. Bogen giver et levende billede af den tid, er spændende og velskrevet og guf for den historiskinteresserede biografi-læser, også uden specielle fagkundskaber. Hvor bl.a. Hartmann: Uranis, 1989 og Lauring: Tyge Brahe - geni..., 1989 er meget fikseret på personen, giver Wittendorff denbredere skildring af tiden,hvilket får læsere til at forstå, hvor banebrydende Brahes indsats egentlig var. S/h illustrationer, fyldig litt.liste (da, eng, ty, sv), stikordsregister.