Uden navn

Forfatteren er fra Zimbabwe, og dette er hendes tredje roman, men den første der oversættes. Bogen skildrer den unge kvinde Mazvita i året 1977 kort efter en frihedskamp, hvor hun blev voldtaget. Nu bor hun på landet med en kæreste, men er rastløs og vil opdage nyt. Hun tiltrækkes derfor af livet i storbyen, og titlen refererer til hendes møde med bykulturen, og følelsen af den overvældende ensomhed hun rammes af i den store mængde. I byen må hun totalt tilpasse sig en mand for at overleve, selv om det er friheden hun søger. Bogen giver et stærkt billede af et samfund med overfald og vold, samt beskriver de psykiske følger af volden og voldtægten hos Mazvita. Det er en kort roman, der med ultrakorte sætninger alligevel formår at skabe stemning og intensitet. Den er noget vanskelig tilgængelig på grund af hyppige skift i tiden, men mod slutningen samles trådene til en læseoplevelse, der er svær at ryste af sig. Målgruppen er alle med interesse for fremmede kulturer, men især yngre kvinder, som også vil genkende egne følelser i de fremmedartede omgivelser.

Læs hele vurderingen