Céline Curiol har skrevet en frysende fremtidsfortælling fra et totalitært samfund om udslettelse af individet og ensretningens skræmmende konsekvenser. Udfordrer og giver stof til eftertanke. Sproget er let og perspektiverne i romanen mange.
Forsiden er en overstreget tekst lig den, som hovedpersonen i romanen arbejder med i sit ensformige arbejde for en organisation, der kræver lydighed, ensretning og tilretning uden spørgsmål. Han er referent fra officielle møder i en FN/EU-lignende instans og stiller ikke spørgsmål til hverken formål eller form. Indtil han møder en kollega, der langsomt og fordækt indvier ham i et liv upåagtet af systemet, hvor litteratur er den fritsættende kraft. Sproget er kortfattet og økonomisk. Oplysningerne få og præcise. Sproget afspejler det diktatoriske og totalitære miljø, som historien udspiller sig i.
En roman som George Orwells 1984 springer i tankerne ved læsning af Udgangstilladelse. Samme tankemæssige spænd, intellektualisering og gribende fortælling med tilsyneladende enkle virkemidler. Forfatteren debuterede med den meget roste franske roman Det lyserøde rum, 2005, hvor hovedpersonen også er isoleret fra omverdenen og lever upåagtet men med håb og drømme. Den franske forfatter er ca. 30 år og uddannet journalist.
En fremtidsroman, der i et stramt sprog fortæller om isolation, ensretning, individets udslettelse og litteraturen som middel til udvikling og refleksion. Fransk velrenommeret forfatter med en bog på dansk bag sig.