I denne fantasy-roman er et af mørkets uhyrer vågnet og truer Monshae, og da det er i stand til at påtage sig menneskers skikkelse, bliver dets magt større og større. Prins Tristan, der bliverbetragtet som en harmløs dagdriver, hans adoptivsøster Robyn, der må være af elverslægt, og deres ven Saryth bliver hvirvlet ind i en mængde dramatiske begivenheder, der kulminerer, da de frelseren tilfangetaget bande fra de fæle firbolger, og Tristan finder et sagnomspundent sværd, der nok vil spille en rolle i det næste bind. Forf. har tidligere på dansk udgivet et eventyrmodul tilDungeons and Dragons samt en bog af typen du-er-selv-hovedperson. Denne ret traditionelle fantasy-roman er elementært spændende og hænger pænt sammen. Sproget er mundret, men hele handlingen virkerlidt for forudsigelig, og det går ud over spændingen, selvom forfatteren slider i det. Men historien og den skildrede verden kan give megen inspiration til rollespillere, der skal opbygge et nytscenario. Tilrollespilsentusiaster og ivrige fantasy-læsere, fra ca. 13 år.