Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ulrik, spøgelset - og de andre


Beskrivelse


Ulrik og nogle venner er på ferie i et sommerhus, og en aften fortæller de hver en spøgelseshistorie, men allerede efter den første fortælling begynder der at ske underlige ting i huset.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Garde (skole)

d. 18. dec. 2018

Fire unge er en efterårsferie i sommerhuset ved Vesterhavet, og da de den sidste aften bliver alene, fortæller de i stearinlysets skær hver deres spøgelseshistorie. Fantasien hjælper til, oguhyggen breder sig, men trods dette skal alle fortælle. Sidste historie handler om en tysk soldat, der går igen ved sommerhuset, og da forældrene kommer hjem og erfarer, at han virkelig liggerbegravet ved sommerhusets fodmur, sælger de sommerhuset. Spændingen stiger fra historie til historie uden dog at blive uudholdelig. Det er den ene dreng, der fortæller. Indledningsvis i en retsnakkende, direkte jargon, der dog lægges på hylden, da historierne begynder. Det er en glimrende læseoplevelse for læsesvage elever i 6.-8. kl. Forsiden er interesseskabende uhyggelig ligesom defleste illustrationer, der dog er i s/h. Teksten er let læsbar med enkel sætningskonstruktion, varieret uhøjtideligt sprog og god linieafstand uden dog at signalisere let-læsning. Bogen er velegnettil arbejdet medlæseklinikkens ældste elever samt naturligvis frilæsning for øvrige elever.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Søren Roth

d. 18. dec. 2018

Ulrik og vennen Søren, hans søster og en veninde (tøserne) er alene en aften i det øde sommerhus. De skal hver fortælle en spøgelseshistorie, men allerede efter den første fortælling begynderder at ske underlige ting i huset - den femte spøgelseshistorie er under udvikling, den der foregår i din virkelige verden. Den er om en tysk desertør, der blev skudt under krigen. Han liggernedgravet i haven og gør sig store anstrengelser for at påkalde sig opmærksomheden, for at blive gravet op, så han kan blive begravet rigtigt og få fred. Historien er en jeg-fortælling, hvor Ulrikfortæller om sine oplevelser i Sørens sommerhus, den er humoristisk i sine beskrivelser, og alligevel gyselig nok, når det skal være. Den friske sprogtone, holdningen til 'tøseme' og Ulriks privatekommentarer er medvirkende til at understrege fortælleformen. Bogen er velfungerende, fint sat og illustreret med s/h tegninger, der understreger historien. En enkelt illustration flytterfejlagtigt om på personerne.Bogen har appellerende omslagsillustration med soldaterspøgelset i farver. Det er en let at læse bog for 10-årige.


Folkeskolen

Årg. 109, nr. 49 (1992)

af

af

Tove Kettner Heiberg

Årg. 109, nr. 49 (1992)