Ulvene fra evighedens skov

Syvert mister sin far som barn og kredser som ung mand stadig om faderen som person. Var han bare en almindelig norsk familiefar, eller havde han andre længsler og drømme? For læsere af bredt anlagte kollektivromaner, som veksler mellem hverdagen, filosofi og metafysik.

Syvert er 19 år i 1986 og hans gammelkloge bror 12, da moderen får kræft. Faderen er død ved en ulykke for mange år siden, og Syvert er tilbage i barndomshjemmet efter militæret, og inden han skal læse videre. Han finder faderens gamle kærlighedsbreve, og det viser sig, at faderen var i færd med at forlade sin norske familie til fordel for sin livs kærlighed, som boede i Sovjetunionen. Syvert skriver til hende og får svar tyve år senere, og i 2017 opsøger han sin hidtil ukendte søster i Moskva. Syvert kommer til orde, det samme gør søsteren og andre stemmer, og de fortæller om hverdagen, filosofi, naturmystik og meget mere. Romanen er en selvstændig fortsættelse til Morgenstjernen.

Som altid er Karl Ove Knausgård (f. 1968) velskrivende og kommer vidt omkring, og som altid vil han dele vandene. Romanen er fuld af paradokser, for på samme tid er den lettilgængelig og dog metafysisk, alt for lang og dog med blik for det store i det små, og hovedpersonen Syvert er utåleligt selvhøjtidelig og dog sårbar.

Knausgård er umiskendeligt sin egen, men læs ham sammen med andre nutidige norske forfatter som fx Roy Jacobsen, Jan Kjærstad og Carl Frode Tiller.

Læs hele vurderingen

I lyset fra Morgenstjernen, der lod læseren hænge i åndeløs suspense, overrasker Karl Ove Knausgård i efterfølgeren med en omgang suveræn antispænding. Vi, der har ventet på Karl Ove Knausgårds efterf...

Læs anmeldelse