Nicci French er et meget godt bud på thrillere til især et yngre kvindeligt publikum, og hun har da også på kort tid gjort sig bemærket med 3 thrillere der alle har netop en ung handlekraftig heltinde i centrum. Således også i denne nyeste, der handler om 3 forskellige kvinder der uafhængigt af hinanden udsættes for ækle mordtrusler pr. brev. De bor alle i det nordlige London - er på hver deres måde inde i en sårbar fase. Zoë er en ung lærerinde der er flyttet til London og nu bor i en frygtelig lejlighed hun gerne vil af med; Jennifer er mor til 3, i slutningen af 30'erne og ulykkelig i sit ægteskab; den sidste Nadia er lige blevet alene efter et kuldsejlet parforhold. Alle 3 genstand for en uhyggelig psykisk terror fra brevskriveren, der tilsyneladende er helt tæt på dem. Nadia er den der nægter at lade sig nedbryde og giver sig i kast med selv at søge spor, hvor politiet ikke kan se dem. Man vil kunne diskutere om politiets arbejdsmetoder er overbevisende eller særlig kvikt skildret; faktisk er de fleste læsere nok i stand til at gennemskue visse ting i modsætning til politiet. Men o.k, romanen giver sig ikke ud for at være en politiroman, og den fænger godt i sit hovedanslag; læseren følger med interesse skildringen af kvindernes dagligdag indtil
.