"Personligt kan jeg ikke blive træt af at høre Kozelek vrænge og krænge og skønsynge sine dagbogslignende tekster ud over de op til over ti minutter lange forløb. Bassen og trommerne fungerer nærmest bare som bleg blå linjering på det papir, hvor Kozelek forsirer så smukt med primært akustisk guitar. Der er intrikate spansk klassiske guitarlinjer, himmelsk ringlende strenge, unplugged rockede strukturer, ja, sågar en akustisk folkrock, der kan minde om Neil Youngs. For at fatte, hvor smuk, al Kozeleks strengeleg kan være, så hør de mesterlige, changerende »Little Rascals« og »Garden of Lavender«. Kozelek synes at udvikle sig til en stadig mere idiosynkratisk sanger".