10 sekunders stilhed
Lars H.U.G.
Emneord
Anmeldelser (8)
Jazznyt
d. 13. okt. 2014
af
af
Niels Overgård
d. 13. okt. 2014
"Saxofonisten Jan Harbeck ved hvad han vil. Han spiller stilsikker jazz, der befinder sig i den blå balladeafdeling. Han holder sammen på kvartetten med Henrik Gunde på piano, Eske Nørrelykke på bas og Anders Holm på trommer. De har skabt en lyd og stemning der får voksne mænd med hår de rigtige steder til at græde ... Der er stemninger af en intensitet og og styrke, der kulminerer med finalen May each day, hvor vi samlet og opløftet bæres hjem. Det er livgivende musik, der ikke kan anbefales nok. Jan Harbeck har endnu en gang lavet et forrygende album".
Jazznyt
d. 13. okt. 2014
af
af
Niels Overgård
d. 13. okt. 2014
"Saxofonisten Jan Harbeck ved hvad han vil. Han spiller stilsikker jazz, der befinder sig i den blå balladeafdeling. Han holder sammen på kvartetten med Henrik Gunde på piano, Eske Nørrelykke på bas og Anders Holm på trommer. De har skabt en lyd og stemning der får voksne mænd med hår de rigtige steder til at græde ... Der er stemninger af en intensitet og og styrke, der kulminerer med finalen May each day, hvor vi samlet og opløftet bæres hjem. Det er livgivende musik, der ikke kan anbefales nok. Jan Harbeck har endnu en gang lavet et forrygende album".
Berlingske tidende
d. 1. feb. 2015
af
af
Kjeld Frandsen
d. 1. feb. 2015
"Tenorsaxofonisten Jan Harbeck har [haft besøg af sin amerikanske] instrumentkollega, Walter Smith III, som i lighed med Harbeck ikke hører til de effektsøgende og massivtspillende saxofonister, men som derimod henter inspiration hos tenorspillets gamle kæmper, uden at udtrykket af den grund bliver gammeldags. Tværtimod. Hertil har de begge alt for meget indlevelse, håndelag og personlighed. Jan Harbeck er nok en gang sammen med sine faste støtter, pianisten Henrik Gunde, bassisten Eske Nørrelykke og trommeslageren Anders Holm, og der bliver spillet akustisk jazz, overvejende i rolig og tilbagelænet stil, med dejlige soli og fine dialoger fra Harbeck og Smith, som i den grad klæder hinanden, ja, minder om hinanden, hvorfor det er fint, at de står i hver sin kanal".
Berlingske tidende
d. 1. feb. 2015
af
af
Kjeld Frandsen
d. 1. feb. 2015
"Tenorsaxofonisten Jan Harbeck har [haft besøg af sin amerikanske] instrumentkollega, Walter Smith III, som i lighed med Harbeck ikke hører til de effektsøgende og massivtspillende saxofonister, men som derimod henter inspiration hos tenorspillets gamle kæmper, uden at udtrykket af den grund bliver gammeldags. Tværtimod. Hertil har de begge alt for meget indlevelse, håndelag og personlighed. Jan Harbeck er nok en gang sammen med sine faste støtter, pianisten Henrik Gunde, bassisten Eske Nørrelykke og trommeslageren Anders Holm, og der bliver spillet akustisk jazz, overvejende i rolig og tilbagelænet stil, med dejlige soli og fine dialoger fra Harbeck og Smith, som i den grad klæder hinanden, ja, minder om hinanden, hvorfor det er fint, at de står i hver sin kanal".
DownBeat
2015 March
af
af
Michael Jackson
2015 March
"Danish saxist Jan Harbeck has put together a gorgeous set of bluesy standards, tangos and originals in sublime accord with Texan tenorist Walter Smith III (known lately for his work with trumpeter Ambrose Akinmusire). Unlike the legendary tenor battle popularized by Lockjaw and Johnny Griffin, "Variations" is less virile throwdown than platonic pas de deux. Since the tracks are all unhurried - recorded live with no cuts or overdubs - the whole program slips down like a vintage port. Despite the familiarity of "Don't Let The Sun..." and "Blues In The Night", Harbeck's originals fit the rundown like silk stockings, slowly unfurling".
DownBeat
2015 March
af
af
Michael Jackson
2015 March
"Danish saxist Jan Harbeck has put together a gorgeous set of bluesy standards, tangos and originals in sublime accord with Texan tenorist Walter Smith III (known lately for his work with trumpeter Ambrose Akinmusire). Unlike the legendary tenor battle popularized by Lockjaw and Johnny Griffin, "Variations" is less virile throwdown than platonic pas de deux. Since the tracks are all unhurried - recorded live with no cuts or overdubs - the whole program slips down like a vintage port. Despite the familiarity of "Don't Let The Sun..." and "Blues In The Night", Harbeck's originals fit the rundown like silk stockings, slowly unfurling".
Jazz special
Nr. 141 (2014)
af
af
Jakob Hassing
Nr. 141 (2014)
"Dette er vidunderlig musik! Harbecks ambition om at skabe en slags stream-of-conscience, én lang blød rejse rundt i balladestemning, som uden sentimentalitet strejfer hjertet gennem vågne ører, ja den er lykkedes 100 pct ... Numrene glider som fuldstøbte satser sammen til dette meditative lydbillede, som må betage. Et stort forbillede var den legendariske indspilning med [Paul] Gonsalves og Eddie Lockjaw Davis, Love Calls, hvor de to tenorer improviserer efter hinanden uden de "sædvanlige" unisone arrangementer, der ellers var kegletagere blandt tenorer dengang ... For at opnå denne særlige to-somhed tilkaldte Harbeck den amerikanske kollega Walter Smith III (...), som åbenbart forstod konceptet helt og fuldt - og levede op til det ... Bag sig har de to tenorer en drømmetrio med Henrik Gundes piano som noget af det bedste akkompagnement, jeg har hørt i lang tid".
Jazz special
Nr. 141 (2014)
af
af
Jakob Hassing
Nr. 141 (2014)
"Dette er vidunderlig musik! Harbecks ambition om at skabe en slags stream-of-conscience, én lang blød rejse rundt i balladestemning, som uden sentimentalitet strejfer hjertet gennem vågne ører, ja den er lykkedes 100 pct ... Numrene glider som fuldstøbte satser sammen til dette meditative lydbillede, som må betage. Et stort forbillede var den legendariske indspilning med [Paul] Gonsalves og Eddie Lockjaw Davis, Love Calls, hvor de to tenorer improviserer efter hinanden uden de "sædvanlige" unisone arrangementer, der ellers var kegletagere blandt tenorer dengang ... For at opnå denne særlige to-somhed tilkaldte Harbeck den amerikanske kollega Walter Smith III (...), som åbenbart forstod konceptet helt og fuldt - og levede op til det ... Bag sig har de to tenorer en drømmetrio med Henrik Gundes piano som noget af det bedste akkompagnement, jeg har hørt i lang tid".