Bøger / faglitteratur

Vejledning og mentoring : håndbog for mentorer, praktikvejledere og nye lærere


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juli 2005

af

af

Henrik Munch Halvorsen

d. 4. juli 2005

Vejledning og mentoring er en praksisorienteret og relevant håndbog i vejledning og mentoring af lærere i folkeskolen, med formålet at opkvalificere vejledningen af nye lærere og lærerstuderende. Bogen indeholder 3 hoveddele om henholdsvis eleven, skolen og forældrene. Derudover er der et kapitel om mentorers opgaver samt et kapitel om lærerstuderende i praktik. Alle kapitler afsluttes med nogle diskussionsoplæg, som sammen med bogens teoretiske stof kan bidrage til udviklingen af mentor- og praktikvejledningen. Bogens 6 forfattere er alle tilknyttet Aalborg Seminarium, 3 af dem som undervisere og de 3 øvrige som studerende. Bodil Christensen, som er bogens hovedforfatter, har tidligere udgivet Ny lærer i efterskolen (04/31). Vejledning og mentoring henvender sig til mentorer, lærere, praktiklærere og lærerstuderende. Det er en letlæst og relevant bog, som sammen med Katarina Helds brugsbog Sådan bliver du en god underviser (05/05) er et godt værktøj for nyuddannede lærere til at få den bedst mulige opstart i en meget kompleks hverdag. Bogen bør derfor stå et synligt sted på lærerbiblioteket, så de nye lærere og deres mentorer opdager den.


Efterskolen

Årg. 38, nr. 11 (2006)

af

af

Herdis Aastrup

Årg. 38, nr. 11 (2006)