Efter en lang rejse rundt i Europa, ender den unge mand H i Paris. Her konfronteres han med sine egne dæmoner og myten om den unge kunstner i Paris. En blanding mellem en road movie på bogform og en dannelsesroman. Til interesserede i lidt anderledes ny dansk litteratur.
Den unge danske mand, og blaffer, H, ender i Paris efter en vild tur rundt i Europa, en rejse som har været spækket med stoffer, alkohol, forliste drømme og kærlighed. Endestationen bliver dannelsesrejsens mekka, Paris. Stedet hvor unge kunstnere har søgt hen i de sidste mange hundrede år, stedet der er spækket med drømme og myter. H bliver konfronteret med sine egne mangler, sin egen frygt, sin egen usikkerhed mens han lader sig opsluge af byen - og af alkoholen. Bogen er fortalt i første person, H er fortælleren og nutidsfortællingen afbrydes, efter hvert kapitel, på nær det sidste, af små dagbogsnoter.
En ganske fascinerende roman. Den er intens, og velskrevet, og man bliver revet med ind i den unge H's lidelser: det er nøgent og det indfanger både en tidsånd og det at være ung, rebelsk og søgende. Det er både en road movie på bogform og en dannelsesroman, et stærkt portræt af en ung og kynisk mand. Som her hvor H kommenterer på klicheen om kunstneren: "Bare diverse tabere og typer, der jager noget, der ikke findes.".
Der er et slægtskab med den vilde road movie-roman Rama Rama EuropaRomerske dage og en dannelsesroman som og Romerske dageDer er et slægtskab med den vilde road movie-roman Rama Rama Europa og en dannelsesroman som og .