Bøger / faglitteratur / erindringer

Verden rundt med flagrende kjoleskøder


Beskrivelse


Den danskfødte tryllekunstner Heinz Saxburgers (f. 1930) erindringer fra sine turneer rundt om i hele verden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. maj 2002

af

af

Torben Wendelboe

d. 24. maj 2002

Heinz Saxburger er en af vore bedste tryllekunstnere eller illusionister, med en lang international karriere bag sig. Og det er dette liv som tryllekunstner på scener verden over, han her beretter om, koncentreret om årene 1973 - 1987. Det er en for mange eksotisk verden, der her åbnes, med en tilværelse bestandig på rejse blandt farverige kolleger, på scener med andre tryllekunstnere, gøglere og strippere m.fl. Mange portrætteres, så man kan fatte interesse for dem, de fleste venligt - men uanstændig opførsel udløser foragt. Saxburger har respekt for sit fag, og han har respekt for dygtige kolleger. Han er af den type rejsende, der forholder sig til de byer, han kommer til, og her tager han læseren rundt på byvandringer med åbne øjne. Hvis man interesserer sig for denne verden, er Saxburger en god guide at have med og en god fortæller, der har mange anekdoter i ærmet. Her en én: En anløben agent aflyser et engagement, da huset er brændt. Saxburger erfarer, at det passer med branden, men huset er først brændt flere dage efter meldingen, og da han udbeder sig en forklaring, er svaret: "Helt enkelt, fordi ilden ikke fik rigtig fat første gang". Illustreret med enkelte fotos fra karrieren.