Da menneskerettighederne opstod : det moderne menneskes selvforståelse tager formHelmer Jørgensen (f. 1924)
Bibliotekernes vurderingd. 13. nov. 2003afafKnud Weiled. 13. nov. 2003Et stykke flot boghåndværk i tværformat med en nøje gengivelse af teksten i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen vises i en layout med tre parallelle tekster i hver sin typografi, der gengiver teksten på henholdsvis dansk og engelsk samt et andet sprog, der veksler fra opslag til opslag. Det er ikke særlig læsevenligt, men ganske flot og suppleres fornemt af Thomas Hallas Øvlisens farvemættede farveillustrationer på opslagenes modsatte sider. Ifølge bogens post scriptum er dette flotte bogværk et projekt i forbindelse med Lise Øvlisens 60-års fødselsdag, der som en folkebog skal præsentere og tilgængeliggøre menneskerettighedserklæringen for en større offentlighed. Det er med den usædvanlige præsentation af teksten i Erklæringen om Menneskerettighederne lykkedes at dæmpe indtrykket af juridisk dokument og at gøre ordene nærværende og vedkommende for læseren. Læs hele vurderingen