Personlige digte, der markerer overgangen fra ungdom til et mere etableret voksenliv med kæreste og fælles lejlighed. Vennerne er dog stadig omdrejningspunktet for liv og fremdrift og kontakten med det frie ungdomsliv med idealerne i behold. For interesserede i ny dansk lyrik.
Det er de nære ting, det virkelige liv og de tætte relationer, der er omdrejningspunktet for Caspar Erics nye digte: "Derhjemme i lejligheden laver Rosa mad./Vi er lige flyttet sammen./Vi forhandler om drømmene[..]Men hey for fanden,/vi har en altan/vi har et køkken/vi har et banklån/der strækker sig længere/end de fleste ægteskaber[..]". Også (post-)coronatiden i en rejseforbudstid optager ham: "Vi må indstille os på/at finde nye ting at elske/også lige nu/hvor virusvarianterne/buldrer derudad;/den britiske mutation/den [..]//som om det giver mening/at snakke om landegrænser". På den måde lægger denne sig op ad hans "corona-digtsamling" Jeg vil ikke tilbage : digte fra dage med COVID-19.
Caspar Eric skriver på en gang personligt og idealistisk. Digtene her er glasklare og flydende uden at være banale. Hverdagslivet intonerer en større modenhed med samliv og venskaber, men løfter sig også sine holdninger til det universelle.
Det ungdommeligt levende finder man også i Ørntofts YeahsuitenSom var en solstråle fanget i en spejlsal : digte. Som var en solstråle fanget i en spejlsal af Jacob Lassen beskæftiger sig også mellem livets overgangsfaserDet ungdommeligt levende finder man også i Ørntofts Yeahsuiten : digte. af Jacob Lassen beskæftiger sig også mellem livets overgangsfaser.