Victoria har tilbragt sit år i USA, og Martin, der i Martin & Victoria følte grunden skride, da hun rejste, har 1. HF og modtager sin "Home-coming Queen" ør af lykke. De opsluges igen afhinanden nogle måneder, men deres baggrunds sociale forskelle stikker snart hovedet frem igen; Martin føler sig alvorligt presset af de forventninger, Victoria og hendes familie stiller til ham. Dedetaljerede personbilleder giver Lynggaard en kulisse af et nøjagtigt midt-70'er-tidsbillede. Med omsorg beretter han fremfor alt om musikken og miljøet, - om den rockmusik, der sammen med bøgerneer Martins halve liv. Lynggaard tegner i Martin billedet af den følsomme, cowboyblå rod, der (med tydelig Springsteen-adresse) lærte mere af en tre-minutters rockplade end i hele skoletiden.Forholdet til Victoria kæntrer ved en krise, og Martin går næsten til i ordrig livslede. Bogens eventuelle svaghed er de utroligt mange ord, billederne kunne have stået nok så skarpt med færre ogpræcisere ord. Men bogenfortæller en god, vedkommende historie om den københavnske forstads-70'er-ungdom. Vi forlader Martin ved tre-skifte jobbet på kemikaliefabrikken, og han kan ikke leve udensin rock og sine bøger - og egentlig heller ikke uden ømhed. Hvor mon vi finder ham omkring 1980?.