L. fortsætter sine skønlitt. erindringer om »landsknægten« L., der efter 1945 tog sin statsvidenskabelige 1. del på rekordtid, hærgede latinerkvarteret i Københ. for derefter at tage på jagtgennem Europa efter den polske sygeplejerske, der havde været ham en åbenbaring, og - efter korte ophold i bl.a. Flensborg, hvor han med 2 andre musketerer tog ind på »kroen« Zoega i Nørregade -fandt hende i Rom. Det sidste farvel. Over Brindisi videre til Grækenland for med sit pressekort som adgangsbevis at deltage aktivt i borgerkrigen. Kompositionen fra de to forgængere er bibeholdt:hvert kapitel indledes med et resumé af verdens- og danm.historiske begivenheder før D.Q.s egne oplevelser. De sidste turde nu og da »kamme over« og blive groteske og så overdrevne, at humor oglune lider skade derved. Men det er til at tilgive, fordi L.s fortælletalent er det reaktionære modstykke til de foreliggende beskrivelser af okkupations- og efterkrigsår. Det gælder også og måskeisær de lapidariskeindledninger, hvor L. f.eks. ikke overser, at det var Stalin og Kreml, der »skabte« Nato. For talentets skyld skal det overdrevne i beretningerne, tilgives ham. Adskilligelæsere må vente spændt på de bøger, hvor L. blir professionel politiker. Eksemplartal som bd. 1 og 2.