Bøger / faglitteratur

Vikingernes historie - kort fortalt


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2000

af

af

Eva Lodal

d. 27. apr. 2000

Lille bog – nogenlunde i det der engang hed handskerumsformat – om vikingetiden fra begyndelsen til enden. Tyngdepunktet ligger i den danske del af historien, men der fortælles også om det øvrige Norden. Med ét emne pr. opslag kommer forfatteren godt rundt om vikingetidens politiske historie, bosættelser, handel og håndværk, dagligliv, tro etc. – og det er langt fra så overfladisk som det kan lyde. Tværtimod giver opslagene megen viden (her og der nærmest komprimeret) og de kan fint læses enkeltvis; de ca. 30 opslag indrammes af et par korte kapitler om vikingernes plads i senere tiders bevidsthed. Sproget er ligefremt og almindeligt forståeligt, indimellem fortællende uden at blive snakkende; en håndfuld citater fra delvist samtidige kilder får også et par ord med på vejen. Teksten følges af kort, tegninger og mange gode farvefotos af landskaber, genstande etc., hvor især kunsthåndværket har fået en fortjent plads – og som helhed er det en smuk og anvendelig lille bog, både til almen introduktion og til opslag på enkeltemner.


Folkeskolen

Årg. 117, nr. 42 (2000)

af

af

Hans Erik Berthelsen

Årg. 117, nr. 42 (2000)