Vilde er ked af, at hendes mor ikke vil købe flere kæpheste og noget lækkert udstyr. Vildes mor går rigtigt meget op i miljø og klima. Vilde skal til sit første stævne sammen med veninderne, Lea og Anna. Sød kæphestebog for alle mellem 7 og 10 år. Kan fint læses højt for de yngste og læses selv fra 9 år.
9-årige Vilde elsker sin kæphest, Luna. Men Luna er både slidt og nusset, i hvert fald når Vilde sammenligner Luna med venindernes flotte kæpheste. Leas forældre har rigtigt mange penge, og hun får hele tiden nyt udstyr til sine heste. Men Vildes mor synes, at det er noget pjat, at man altid skal overforbruge og glemme alt om klimabelastningen. I den ene bog skal Vilde, Anna og Lea deltage i et stort kæphestestævne, og i den anden holder Vilde og hendes mor ferie på landet. Det bliver en sommer fyldt med kæphestesjov, højdespring og en ny, fantastisk veninde.
En skøn, ny serie om Vilde og hendes kæpheste. Forfatterne er godt inde i den ellers ret nye sportsgren og forstår, hvilke store følelser, rytterne investerer i deres kæpheste. Bøgerne behøves ikke nødvendigvis at blive læst i rækkefølge. Der er allerede udkommet 5 bind i hjemlandet, Sverige, så er der noget at glæde sig til.
Kæphesteridning er en forholdsvis ny sport, og der er indtil nu kun udkommet fagbøger om emnet. Her er Ridning på kæphest af Annika Schalük den mest grundige.